Vi valgte efter længere tids overvejelser at beskæftige os med problematikken omkring pesticider i grundvandet.
www.aabenhedstinget.dk fungerer som vores publikationssted, og det er her, vi har lagt de fleste af vores artikler og nyheder op.
Pesticid-projektet startede ud som en stor mundfuld; der var meget at tage fat på. Først måtte vi gøre os klart, hvad pesticider er, hvad de betyder for miljøet, og hvad de betyder for mennesket.
Emnet er meget varmt i den politiske og miljømæssige diskurs, og parterne er meget på vagt overfor enhver kritik. Vi holdt os derfor fra starten for øje, at vi måtte bestræbe os på at holde en objektiv rolle for at kunne skabe en omfangsrig debat på vores hjemmeside og via de sociale medier.

Baggrund
Den historiske udvikling inden for pesticider sporede vi 70 år tilbage, hvor de første kunstige pesticider blev produceret, men det er først inden for de seneste 15 – 20 år, pesticider er blevet et seriøst debatemne.
I starten så vi forurening af drikkevandet generelt som det største problem. Vi studerede området meget omhyggeligt og fik kontakt med flere kilder inden for forskning, landbrug og myndigheder, der kunne hjælpe os videre.
Vi blev taget godt imod af fagfolk fra alle sider, og de hjalp os til at få skabt en god viden inden for emnet, men efterhånden som vi gravede dybere, dukkede der mere og mere interessant information op omkring det mest kendte pesticid af alle – Roundup.

Hovedpersonen Roundup
Det viste sig, at et meget interessant emne var Monsantos rolle som leverandør af ukrudtsbekæmpelsesmidlet Roundup. Siden 1974 har deres produkt vundet stigende markedsandele, og i dag er firmaet verdensførende med en markedsandel på 30 procent. Jo mere vi læste om firmaet, jo mere information dukkede der op, som skabte tvivl om produktets lovpriste ufarlighed, og vi syntes, at Roundup var oplagt som tema for vores hovedhistorie.
Det stod hurtigt klart for os, at problemerne omkring Roundup rummede nogle gode muligheder rent journalistisk, idet produktet opfyldt alle VISA-K kriterier.

Væsentligheden er givet, idet Roundup er et giftigt sprøjtemiddel, der bliver hældt ud i haver og på marker.
Identifikationen kommer ved, at Roundup er et meget stort brand inden for ukrudtsfjernere og utroligt populært som sprøjtemiddel.
Sensationen er at finde gennem blandt andet de rapporteringer, der fortæller om fosterskader og dødsfødte samt forsøg med rotter, der er døde af kræft
Aktualiteten er givet ved, at der er opstået et pres mod Roundup, fordi den siver ned og forurener grundvandet, og at Monsanto skulle have haft fornyet sin godkendelse i 2011, men har fået den udskudt til 2015.
Konflikten ligger i, at Roundup er lovligt, selvom der er fundet rester af pesticidet i vandboringer.

Vinkling
Vi valgte at fokusere på indsamling af information, som vi planlagde at udgive i én hovedartikel, der så skulle få den nødvendige vægt til at slå igennem.
Hovedartiklen handler om Roundup, og er i første omgang skrevet til Aabenhedstinget, men på længere sigt rummer den forhåbentligt en mulighed for ekstra uddybning og en spalteplads i dagspressen.
Vi har vinklet historien, så den fortæller om de skader, Roundup kan anrette på den menneskelige krop, og som allerede er påvist gennem studier på både det teoretiske og det praktiske plan.
For at gøre webartiklen mere læsevenlig, har vi beskrevet problematikken på et overordnet plan, men artiklen er forsynet med links, så læseren kan finde ekstra informationer indenfor specifikke områder. Det er vores hensigt fortsat at levere underartikler til den overordnede historie, efterhånden som tingene udvikler sig.

Sidehistorier
Pesticider handler om mere end Roundup, og derfor har vi også leveret nogle sidehistorier til emnet.
Blandt andet har vi berettet om problemet med organofosfat, der truer fostres udvikling. Den har vi valgt at vinkle meget skarpt med rubrikken, ”Pesticider sænker børns IQ:” Her rammer vi bevidst det, som betragtes som et uskyldigt offer, nemlig børn. Vi håber på den måde at få opmærksomheden rettet mod artiklen og det, den handler om – nemlig giftstoffer i fødevarerne – som truer børns udvikling.

En anden historie, der desværre blev for tam, er beretningen om hydrogeologen, der søger nye vandboringer til vandværkerne hos Tre-For. Hydrogeologen var meget venlig og havde sat meget tid af til os, men på betingelse af at han måtte sige god for artiklen, inden den blev udgivet. Vi ville gerne bringe en artikel, der berettede om den konflikt, der hersker mellem vandværker og landmænd, når de forsvarer hver deres ”territorie,” men det gik ikke lige efter planen. Hydrogeologen ville som vandværkets mand gerne fremstå som en autoritet, der ønskede samarbejde med landmændene, så der måtte ændres en del i teksten. Samtidig måtte vi skifte rubrikken ud fra ”Vandværker og landmænd i vandkamp” til det mere neutrale, ”Grundvandet skal sikres på landbrugsjorden.”

Interviews:

Monika Krüger
En af vores hovedinterviewpersoner er Professor dr. Monika Krüger. Hun er en af Europas mest anerkendte forskere på det veterinære felt, og hendes undersøgelsesresultater omkring glyphosat har vakt international opsigt. Selvom hun står temmelig alene med sin påstand om, at glyphosat er sundhedsskadeligt for dyr og mennesker, er hun vedholdende og meget stærk i sine argumentering.                   

Ib Borup Pedersen
Gårdejeren fra Hvidsten er interessant, fordi han ikke er imod konventionel landbrugsdrift, hvor man benytter kemikalier. Han skiller sig ud ved, at han har reageret på sygdomsudbrud blandt sine grise og har sat sig grundigt ind i de biologiske sammenhænge. Derigennem er han kommet til den konklusion, at det er glyphosaten i foderet, der er årsagen til grisenes mave-tarmproblemer. Den viden agiterer han med både i Danmark og internationalt, og selv de største agitatorer i udlandet er stødt på hans navn. Ib er en person, der brænder for sagen, og det kommer også til udtryk i de interviews, vi har lavet med ham.

Politikere
Ved afslutningstidspunktet for vores projekt ønskede vi at få et bredt politisk kommentarfelt på banen. Via telefon forsøgte vi at komme i kontakt med miljøministeren og alle otte medlemmer af miljøudvalget, men det lykkedes os kun at få to interviews i kassen. Et med Venstres miljøordfører, Henrik Høegh, og et med Dansk Folkeparti’s ordfører, Jørn Dohrmann. Her burde vi have været tidligere på banen for at sikre os flere interviews.

Web og twitter
Vi lagde ud  den 19. oktober med at starte en Facebook-side op i erkendelse af, at den tidsmæssige faktor var vigtig for et godt resultat mht. hits og omtale. Vi gav den navnet ”Giftsprøjten,” for at spille på gift kombineret med den gamle benævnelse for en avis; “sprøjte.” Dernæst begyndte vi at sende relevante oplysninger og nyheder ud via Facebook og Twitter.

Senere etablerede vi en hjemmeside, www.vandzonen.dk som en form for testside, hvor vi kunne prøve digitale værktøjer af, inden vi publicerede dem på Åbenhedstinget.
Her eksperimenterede vi med interaktive Danmarkskort med oplysninger om vandkvalitet, sprøjtemiddelforbrug o. l.

Under opstarten har det været vigtigt for os hurtigt at få så mange som muligt til at like vores facebook-side, hvilket også lykkedes via vores venne-database. Men styrken i de sociale medier ligger i den virale spredning, og i at folk skal kunne finde os på nettet via søgeord som gift, pesticider, vand, miljø og lignende. Derfor ændrede vi efter få dage vores facebook-navn fra “Giftsprøjten” til ”Gift i vandet,” som også var vores temanavn på aabenhedstinget.dk.

Vi brugte de følgende dage på research på nettet og fandt frem til nogle websider, der var meget engagerede i miljødebatten, og vi sendte dem anmodninger om at anbefale vores side. Vi ønskede at udbrede en viden om pesticider gennem digitale medier og var kommet godt i gang, men det virkede som om, folk generelt var mættede med informationer om forurening af miljøet. Kontakten fra andre “ligesindede” hjemmesider udeblev, og det lykkedes os kun at skaffe 35 likes på vores facebook-side, “Gift i vandet.”
Vi havde lagt mange kræfter i at skabe et site, der kunne tiltrække miljøinteresserede, men efter en rimelig start ebbede besøgstallet ud, og sitet gik nærmest i stå. Det skal siges, at vi selv må bære en del af skylden for de manglende besøgstal, idet vi langsomt begyndte at lægge mere energi i at arbejde med de tekniske løsninger på vores researchsite og testside.  Vi var også begyndt at koncentrere os om at researche og skrive om pesticider og på den måde nedprioriterede vi selve synligheden af vores Facebook-side.

Twitter Hootsuite og Storify
I starten fik vi hurtigt gang i tweets, hvor vi informerede om nyheder på miljøområdet med mere. Selve tweets’ene havde ikke den store gennemslagskraft og blev ikke kommenteret eller retweetet særlig meget. De tweets, hvor vi benyttede Storify, viste sig imidlertid at have en lidt større appeal og blev kommenteret og delt lidt mere især på Facebook.

Mapping
Vi har investeret megen tid på mapping. Vi havde til hensigt at lave en forkromet løsning med data fra NaturErhvervsstyrelsen. Her skulle man kunne klikke sig ind på et Danmarkskort og have muligheden for at få forskellige grafiske modeller med oplysninger om forbrug af sprøjtemidler leveret. Det var vores udgangspunkt, og der lå flere ideer i støbeskeen, som ventede på resultaterne fra de indledende øvelser. For at få dataene gjort operative, havde vi fået en datamatikeruddannet til at sortere dataene, så de var lige til at tilgå i Google Fusion. Vi prøvede, men efter flere dage og aftener med rod i databasen måtte vi tage plan B i anvendelse, hvor vi skruede ned for ambitionerne, men kunne præsentere grafiske data på et Europakort og levere datagrafik.

App
Vi har valgt at konstruere vores hjemmeside, så den også kan ses på en smartphone eller på en tablet, uden man skal zoome ind på artikler mm. I toppen af hjemmesiden ligger en dropdown-menu, så man hurtigt kan tilgå de forskellige undersider. Derudover er felterne (Facebook, Twitter, indlæg og tags) i højre side skåret fra, når man tilgår hjemmesiden. Det betyder, at der er mere plads til artiklerne, og dermed er de mere læsevenlige. Vi har derfor valgt at se bort fra en ”rigtig” app. Tilpasningen af siden til smartphones og tablets er lavet med html-koder.

Video
Vi kastede os over videomediet, da vi besøgte Ib Borup Pedersens gård. Her måtte vi også investere en stor del af vores tid, da videoredigeringserfaringen for vores begges vedkommende var blevet noget antikveret. Vi måtte igennem flere manualer og videotutorials, inden vi kunne færdigredigere vores lille indslag. Det medførte naturligvis en overvejelse, om tidsfaktoren har været for bekostelig i forhold til de obligatoriske opgaver i projektet, men vi fik da stablet et videoindslag på benene og var tilfredse med resultatet.

Konklusion
Projektet har været lærerigt på flere måder. Igennem de cirka to måneder, projektet har været i gang, har vi prøvet kræfter med rigtig mange discipliner indenfor det faglige, det organisatoriske og det tekniske.

Som udgangspunkt var det især læreprocessen og erfaringsdannelsen, vi betragtede som vigtig. Derfor kastede vi os også over opgaver, som ikke altid forløb, som vi havde håbet. Især databasen drillede og blev en tidsrøver, og set i bakspejlet burde vi have tilgået den del af opgaven med et vist forbehold.

I stedet for at kaste en masse energi i noget så krævende som en Access-database, burde vi have sænket overliggeren og have leveret et grafisk produkt, der nemmere kunne udarbejdes og ikke krævede en alt for dyb indsigt i datastrukturer.

Vi fik derimod gode erfaringer med opbygning af hjemmesider og de funktionaliteter, der understøtter indholdet. Der har åbnet sig en verden af muligheder inden for web-verdenen, og når vi får mere styr på de grafiske virkemidler, kan vi se store fremtidsperspektiver for vores journalistiske arbejde med digitale løsninger.