Diskursanalyse
Tekstuel diskursanalyse
Artikel fra Bæredygtigt Landbrug:
Kategoriseringer::
De forurettede: Bæredygtigt Landbrug(BL) – (Vagn Lundsteen, formand) forening af landmænd, imod Grøn Vækst, klar til civil ulydighed
Anklagerne: Danva(Foreningen af danske vandværker), som forsøger at forhindre forurening af grundvandet.
Politiker: Karen Ellemann forsvarer landbruget.
Modstillinger:
BL er uenige med Danva om årsagen til lukningen af vandboringer.
Politikerne er ligegyldige i selve konflikten, men bidrager til en præsupposition.
Værdier: Skyldsspørgsmålet om lukning af vandboringer.
Bedre værdier: Samarbejde om at finde årsagen til lukningerne.
Fokusering på skyldsspørgsmålet gør, at fronterne bliver trukket op, og at selve forureningsproblemet bliver skubbet i baggrunden.
Metaforer:
”Lodret løgn”: Død metafor, men meget effektiv.
”Oplysninger taler deres tydelige sprog” og ”grebet ud af den blå luft” er døde metaforer, som Vagn Lundsteen bruger til at forklare, at der foregår en ”intens hetz” mod BL. Ikke særligt effektivt.
Præsuppositioner:
Karen Elleman udtaler, at der i 2009 blev lukket 117 vandboringer, og at pesticider kun var årsagen til fire af lukningerne.
De tal tager BL til indtægt og bruger dem underforstået til at gøre klart, at pesticider ikke har været årsagen til særlig mange lukninger af vandboringer efter 2009.
Fokus på: I teksten fokuserer BL på “gode” tal fra 2006 og 2009, selvom Karen Elleman blev spurgt om tal fra 2002-2009.
Det kan lukke for at debattere eventuelle “dårlige” tal fra de andre år.
Overordnet narrativ:
Der er umiddelbart tale om en tragedie, men den rummer også komedie.
Tragedien: BL føler sig hængt ud som de store syndere af Danva.
Komedien: I underrubrikken benytter BL metaforen, “lodret løgn,” som indikerer starten på en gang mudderkastning.
Artiklen udpeger Danva som “de onde.” Det kommer dog ikke frem, hvad deres motiv skulle være.
Artikel fra Åbenhedstinget:
http://www.aabenhedstinget.dk/pesticid-praksis-skjult-bag-retsplejelov/
Kategoriseringer:
Miljøsvindlere: Landmænd, der snyder med pesticider.
Retssystemet: NaturErhvervsstyrelsen er inkompetent.
Anklageren: Åbenhedstinget, der forfølger miljøsagerne.
Staten: Har ansvaret for, at domstolene kan gennemføre en fornuftig retspraksis.
Modstillinger:
I artiklen fremhæver Åbenhedstinget en mangel i den danske retspraksis.
Det er en sag med Åbenhedstinget på den ene side og staten på den anden side.
Egentlig er den ansatte fra Naturerhvervstyrelsen ligegyldig, for han indrømmer en mangel ved det nuværende system og bidrager ikke med et modspil.
De værdier, der ligger til grund for historien, er et ønske om mere åbenhed og effektivitet i retssystemet.
Værdierne gør, at historien får væsentlighed, og læserne vil vide, at sagen bør prioriteres.
Metaforer:
“Pløjet databasen igennem.” Egentlig en død metafor, men set i sammenhæng med, at der er tale om lovstridige landmænd, får den en sjov betydning og er meget effektiv.
Præsuppositioner:
Det er underforstået, at så længe retsplejeloven ikke bliver ændret, vil landmændenes pesticid-snyd ikke være særligt synligt.
Der er fokus på retsplejeloven og hvilken betydning, den har for miljøsnyd. Det lukker for en diskussion omkring, om etableringen af en domsdatabase rummer nogle svagheder i retssystemet.
Overordnet narrativ:
Der er tale om en tragedie. Den overordnede fortælling handler om inkompetence i retssystemet, og det virker komisk.
Artikel fra Politiken:
http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/
Kategoriseringer:
Miljøsvindlere: Landmænd, der snyder med pesticider.
Retssystemet: (Skat og Miljøstyrelsen).
Vand-eksperter.
Vagthund: (Politikens journalist, Niels Fastrup).
Modstillinger:
Pesticidsvindlere mod lovgivningen.
De onde: I artiklen fremstilles svindlerne som de onde.
De gode: Myndighederne, som forsøger at komme pesticid-snyd til livs, er de gode.
Det er værdier som ærlighed og redelighed, der ligger til grund for artiklen. Miljøsvindlerne fremstår som nogle kriminelle, der ikke kan forsvare sig med rationelle argumenter.
Metaforer:
“Sort gødning”: Død metafor, men alligevel effektiv. Gødning får et negativt prædikat.
“Toppen af isbjerget”: Død metafor, men understreger, at læserne kan frygte meget mere fra samme skuffe.
“Smuthuller i systemet”: Død metafor, der er med til at negligere den manglende effektivitet fra myndighedernes side til at stoppe ulovlighederne.
Præsuppositioner:
Rubrikken slår tonen an og foregriber, at der bruges meget ulovlig gødning og gift, selvom mængden ikke bliver beskrevet.
Landbruget bliver stigmatiseret ved, at journalisten fra Politiken skriver, at kriminelle bagmænd forsyner danske landmænd med ulovlig gødning og sprøjtegift. Der tales om organiseret kriminalitet.
“Kun to medarbejdere” hos Skat er (underforstået) ikke nok til at løse problemet.
Myndighederne er magtesløse: Selvom en af de kriminelle tidligere har fået en dom, kan han uhindret fortsætte med ulovlighederne.
Det overordnede narrativ:
Det er en tragedie. Myndighederne har svært ved at dæmme op for problemet med forurening af grundvandet.
Den diskursive praksis:
Hvordan italesættes grundvandsproblemet generelt?
Vi har søgt bredt i de danske medier for at finde et repræsentativt udvalg af artikler til tre temaområders interessenter; borgerne, landbrugserhvervet og retssystemet.
Hvordan bliver borgernes interesser italesat?
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1762591.ece
http://www.dr.dk/TV/se/bag-facaden/bag-facaden-landbrugets-skjulte-gift
http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/
Grundvandet er i fare for at blive alvorligt forurenet. Grundvandet er hver mands eje, og det er derfor i alles interesse, at det holdes rent, også selvom det har eller kan få økonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet.
Hvordan bliver landbrugserhvervets interesser italesat?
http://www.maskinbladet.dk/artikel/baeredygtigt-landbrug-staevner-staten-igen
http://epn.dk/landbrug/article2688177.ece
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1791821.ece
Landbruget føler sig forfulgt og uretfærdigt behandlet af stort set den resterende del af samfundet.
Hvordan bliver retssystemet italesat?
http://m.b.dk/touch/article.pml;jsessionid=44EA4B5A30C9433A36414070F0A3FA14.uw-portal1?guid=21836196
http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/
http://jyllands-posten.dk/politik/article4831227.ece
Det overordnede budskab er, at der fra politiske side vil blive taget hårdt fat om de lovovergreb, der finder sted.
Diskursanalysen har vist, at linjerne er trukket hårdt op i debatten omkring grundvandsforureningen.
På den ene side forsøger dele af landbrugserhvevet (i særdeleshed foreningen Bæredygtigt Landbrug med cirka 4500 medlemmer, der udgør 10 procent af de danske landmænd) at præge debatten med fokus på økonomien. De påstår, at det ikke er bevist, at de er skyld i forureningen af grundvandet. På den anden side argumenterer myndigheder og foreninger for, at landbruget er skyld i en stor del af forureningen. Hensynet til grundvandet skal vægtes over de økonomiske interesser.
Diskursanalysen har ført til følgende alternative overvejelser:
Hvor stor en del af forureningen udgøres af private?
– Privates brug af sprøjtegift er ikke målbart. Koncentrationen af pesticider er højere omkring byerne.
Er en domsdatabase kun positiv, eller er der også ulemper?
– Åbenhedstinget omtaler en domsdatabase.
Kan parternes bevisførelse undersøges og sættes op mod hinanden?
– Hvem har ret?
Hvad er forklaringen på Danvas udokumenterede pesticid-forureningstal?
– BL anklager Danva for at lyve. Danva bruger undersøgelser fra GEUS. Hvordan er undersøgelserne af grundvandet lavet og hvor?
Hvorfor er reglerne på pesticid-området forskellige ift. Tyskland, når vi er med i EU?
– Pesticider bliver smuglet ind i Danmark fra Tyskland.
Hvorfor arbejder de danske myndigheder ikke bedre sammen i forsøget på at afsløre svindel?
– Bedre samarbejde mellem Skat, Miljøstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen.