Kategori: Analyser

Argumentanalyse

Argumentanalyse
Påstand 1: Brugen af pesticider truer grundvandet, så vi i fremtiden ikke kan bruge det som drikkevand.

Belæg: Pesticider indeholder giftige stoffer, der trænger ned i grundvandet

Hjemmel: Flere og flere undersøgelser viser, at pesticider er skadelige for helbredet, og at de findes i stadig voksende koncentrationer i grundvandet.

Styrkemarkør: Truer

Rygdækning: Undersøgelserne er gennemført af anerkendte laboratorier.

Gendrivelse:  Der er lavet undersøgelser, der frikender de godkendte pesticider.

Gendrivelse af gendrivelse: Pesticidindustrien har betalt sig til de positive undersøgelser, eller har skjult negative undersøgelser.

Påstand 2:    Landbruget bærer en stor del af ansvaret for grundvandsforureningen.

Belæg: Landbruget anvender pesticider i en mængde, der overstiger det planlagte niveau.

Hjemmel: Landbruget indkøber stadig større mængder af pesticider.

Styrkemarkør: Stor del

Rygdækning: Miljøstyrelsens statistik fra 2012 viser, at forbruget af pesticider er steget med 35 % siden 2007

Gendrivelse: Det er de private, der med deres ukontrollerede brug af Roundup er skyld i den stigende mængde af glyphosat i bynære områder

Gendrivelse af gendrivelse: Landbruget står for 92 procent af indkøbet af pesticider.

Påstand 3: Brugen af Roundup kan skade mennesker og dyr

Belæg: Roundup indeholder giftige stoffer.

Hjemmel:  Roundup nedbryder plantevævets overflader og skader planteenzymer.

Styrkemarkør: Kan skade

Rygdækning: Forskellige studier har påvist, at forsøgsdyr udvikler kræft og andre sygdomme, hvis de bliver udsat for Roundup

Gendrivelse 1: Roundup nedbryder (via glyphosat) kun et enzym, der ikke findes i mennesker og dyr.

Gendrivelse af gendrivelse: Roundup består af andre stoffer end glyphosat, som tilsammen er mistænkt for at skabe en cocktail-effekt.

Gendrivelse 2: Roundup nedbrydes i jorden og kan ikke sive ned i grundvandet

Gendrivelse af gendrivelse: Der er fundet Roundup i grundvandet i Danmark siden slutningen af 1990’erne.

Kildevurdering

Skriftlige kilder:

Ingeniøren.dk: Er en hjemmeside, der bringer mange og gennemarbejdede artikler, som på en objektiv måde gengiver forureningsproblematikken på landbrugsområdet

Maskinbladet.dk: Bidrager med forureningsvæsentlige artikler på landbrugsområdet.

Bæredygtigt landbrug.dk: Er en forening, der bidrager med (nogle gange) rabiate udfald i diskursen omkring landbrugets problemer med lovgivningen.

Politiken: Journalisten Niels Fastrup bidrager med mange artikler omkring forureningen på landbrugsområdet.

Forskellige undersøgelsesrapporter: Der er de seneste to årtier lavet mange undersøgelser, der koncentrerer sig om pesticiders indvirken på folkesundheden

 

Mundtlige kilder:

Keld Hansen: Interessant debbatør, der gør sig udmærket ved selv at være landmand, samtidig med at han argumenterer imod de fleste af sine kolleger.

Ole Silkjær: Erfaren hydrogeolog, der er meget i kontakt med landmænd.

Helle Raun Andersen: Lektor i Miljøkemi ved SDU, som har undersøgt gravide gartneriansatte, som var udsat for pesticider.

Jette Rank: Forsker ved RUC, som i en undersøgelse har påvist, at Roundup kan være kræftfremkaldende.

Bettina Kaastrup: Tolder, som medvirkede i DR-dokumentaren, Bag Facaden, og som er specialiseret inden for afsløringen af ulovlig import af pesticider.

Niels Peter Arildskov:  phd i grundvandskemi, der udtaler sig negativt om pesticider.

Ib Borup: Konventionel landmand, der er holdt op med at bruge Roundup og genmodificeret foderstoffer.

René la Cour Sell: Tidligere formand for Naturfredningsforeningen, der har udtalt sig negativt om landbrugets forbrug af pesticider.

Vagn Lundsteen: Formand for Bæredygtigt Landbrug, som udtaler sig i meget rabiate vendinger, når landbruget udsættes for kritik.

 

Øvrige kilder:

Tv-interview:   Martin Spang Olsen interviewer Keld Hansen om Pesticider og kommer rundt om en meget stor del af problematikken.

DR: Bag Facaden er en tv-dokumentar, hvor der med skjult kamera afsløres, hvordan ulovlig import af pesticider foregår.

 

 

 

 

 

 

Diskursanalyse

Tekstuel diskursanalyse

Artikel fra Bæredygtigt Landbrug:

http://www.baeredygtigtlandbrug.dk/nyheder/geus-pesticider-er-ikke-aarsag-til-lukning-af-vandboringer.aspx

Kategoriseringer::
De forurettede: Bæredygtigt Landbrug(BL) – (Vagn Lundsteen, formand) forening af landmænd, imod Grøn Vækst, klar til civil ulydighed

Anklagerne: Danva(Foreningen af danske vandværker), som forsøger at forhindre forurening af grundvandet.

Politiker: Karen Ellemann forsvarer landbruget.

Modstillinger:
BL er uenige med Danva om årsagen til lukningen af vandboringer.
Politikerne er ligegyldige i selve konflikten, men bidrager til en præsupposition.
Værdier: Skyldsspørgsmålet om lukning af vandboringer.
Bedre værdier: Samarbejde om at finde årsagen til lukningerne.
Fokusering på skyldsspørgsmålet gør, at fronterne bliver trukket op, og at selve forureningsproblemet bliver skubbet i baggrunden.

Metaforer:
”Lodret løgn”: Død metafor, men meget effektiv.
”Oplysninger taler deres tydelige sprog” og ”grebet ud af den blå luft” er døde metaforer, som Vagn Lundsteen bruger til at forklare, at der foregår en ”intens hetz” mod BL. Ikke særligt effektivt.

Præsuppositioner:
Karen Elleman udtaler, at der i 2009 blev lukket 117 vandboringer, og at pesticider kun var årsagen til fire af lukningerne.
De tal tager BL til indtægt og bruger dem underforstået til at gøre klart, at pesticider ikke har været årsagen til særlig mange lukninger af vandboringer efter 2009.

Fokus på: I teksten fokuserer BL på “gode” tal fra 2006 og 2009, selvom Karen Elleman blev spurgt om tal fra 2002-2009.
Det kan lukke for at debattere eventuelle “dårlige” tal fra de andre år.

Overordnet narrativ:
Der er umiddelbart tale om en tragedie, men den rummer også komedie.
Tragedien: BL føler sig hængt ud som de store syndere af Danva.
Komedien: I underrubrikken benytter BL metaforen, “lodret løgn,” som indikerer starten på en gang mudderkastning.
Artiklen udpeger Danva som “de onde.” Det kommer dog ikke frem, hvad deres motiv skulle være.

Artikel fra Åbenhedstinget:

http://www.aabenhedstinget.dk/pesticid-praksis-skjult-bag-retsplejelov/

Kategoriseringer:
Miljøsvindlere: Landmænd, der snyder med pesticider.
Retssystemet: NaturErhvervsstyrelsen er inkompetent.
Anklageren: Åbenhedstinget, der forfølger miljøsagerne.
Staten: Har ansvaret for, at domstolene kan gennemføre en fornuftig retspraksis.

Modstillinger:
I artiklen fremhæver Åbenhedstinget en mangel i den danske retspraksis.
Det er en sag med Åbenhedstinget på den ene side og staten på den anden side.
Egentlig er den ansatte fra Naturerhvervstyrelsen ligegyldig, for han indrømmer en mangel ved det nuværende system og bidrager ikke med et modspil.
De værdier, der ligger til grund for historien, er et ønske om mere åbenhed og effektivitet i retssystemet.
Værdierne gør, at historien får væsentlighed, og læserne vil vide, at sagen bør prioriteres.

Metaforer:
“Pløjet databasen igennem.” Egentlig en død metafor, men set i sammenhæng med, at der er tale om lovstridige landmænd, får den en sjov betydning og er meget effektiv.

Præsuppositioner:
Det er underforstået, at så længe retsplejeloven ikke bliver ændret, vil landmændenes pesticid-snyd ikke være særligt synligt.
Der er fokus på retsplejeloven og hvilken betydning, den har for miljøsnyd. Det lukker for en diskussion omkring, om etableringen af en domsdatabase rummer nogle svagheder i retssystemet.

Overordnet narrativ:
Der er tale om en tragedie. Den overordnede fortælling handler om inkompetence i retssystemet, og det virker komisk.

Artikel fra Politiken:

http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/

Kategoriseringer:
Miljøsvindlere: Landmænd, der snyder med pesticider.
Retssystemet: (Skat og Miljøstyrelsen).
Vand-eksperter.
Vagthund: (Politikens journalist, Niels Fastrup).

Modstillinger:
Pesticidsvindlere mod lovgivningen.
De onde: I artiklen fremstilles svindlerne som de onde.
De gode: Myndighederne, som forsøger at komme pesticid-snyd til livs, er de gode.
Det er værdier som ærlighed og redelighed, der ligger til grund for artiklen. Miljøsvindlerne fremstår som nogle kriminelle, der ikke kan forsvare sig med rationelle argumenter.

Metaforer:
“Sort gødning”: Død metafor, men alligevel effektiv. Gødning får et negativt prædikat.
“Toppen af isbjerget”: Død metafor, men understreger, at læserne kan frygte meget mere fra samme skuffe.
“Smuthuller i systemet”: Død metafor, der er med til at negligere den manglende effektivitet fra myndighedernes side til at stoppe ulovlighederne.

Præsuppositioner:
Rubrikken slår tonen an og foregriber, at der bruges meget ulovlig gødning og gift, selvom mængden ikke bliver beskrevet.
Landbruget bliver stigmatiseret ved, at journalisten fra Politiken skriver, at kriminelle bagmænd forsyner danske landmænd med ulovlig gødning og sprøjtegift. Der tales om organiseret kriminalitet.
“Kun to medarbejdere” hos Skat er (underforstået) ikke nok til at løse problemet.
Myndighederne er magtesløse: Selvom en af de kriminelle tidligere har fået en dom, kan han uhindret fortsætte med ulovlighederne.

Det overordnede narrativ:
Det er en tragedie. Myndighederne har svært ved at dæmme op for problemet med forurening af grundvandet.

Den diskursive praksis:

Hvordan italesættes grundvandsproblemet generelt?
Vi har søgt bredt i de danske medier for at finde et repræsentativt udvalg af artikler til tre temaområders interessenter; borgerne, landbrugserhvervet og retssystemet.

Hvordan bliver borgernes interesser italesat?
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1762591.ece
http://www.dr.dk/TV/se/bag-facaden/bag-facaden-landbrugets-skjulte-gift
http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/
Grundvandet er i fare for at blive alvorligt forurenet. Grundvandet er hver mands eje, og det er derfor i alles interesse, at det holdes rent, også selvom det har eller kan få økonomiske konsekvenser for landbrugserhvervet.

Hvordan bliver landbrugserhvervets interesser italesat?
http://www.maskinbladet.dk/artikel/baeredygtigt-landbrug-staevner-staten-igen
http://epn.dk/landbrug/article2688177.ece
http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article1791821.ece
Landbruget føler sig forfulgt og uretfærdigt behandlet af stort set den resterende del af samfundet.

Hvordan bliver retssystemet italesat?
http://m.b.dk/touch/article.pml;jsessionid=44EA4B5A30C9433A36414070F0A3FA14.uw-portal1?guid=21836196
http://politiken.dk/erhverv/ECE1645915/ulovlig-goedning-og-gift-saelges-i-stor-stil/
http://jyllands-posten.dk/politik/article4831227.ece
Det overordnede budskab er, at der fra politiske side vil blive taget hårdt fat om de lovovergreb, der finder sted.

Diskursanalysen har vist, at linjerne er trukket hårdt op i debatten omkring grundvandsforureningen.
På den ene side forsøger dele af landbrugserhvevet (i særdeleshed foreningen Bæredygtigt Landbrug med cirka 4500 medlemmer, der udgør 10 procent af de danske landmænd) at præge debatten med fokus på økonomien. De påstår, at det ikke er bevist, at de er skyld i forureningen af grundvandet. På den anden side argumenterer myndigheder og foreninger for, at landbruget er skyld i en stor del af forureningen. Hensynet til grundvandet skal vægtes over de økonomiske interesser.

Diskursanalysen har ført til følgende alternative overvejelser:
Hvor stor en del af forureningen udgøres af private?
– Privates brug af sprøjtegift er ikke målbart. Koncentrationen af pesticider er højere omkring byerne.
Er en domsdatabase kun positiv, eller er der også ulemper?
– Åbenhedstinget omtaler en domsdatabase.
Kan parternes bevisførelse undersøges og sættes op mod hinanden?
– Hvem har ret?
Hvad er forklaringen på Danvas udokumenterede pesticid-forureningstal?
– BL anklager Danva for at lyve. Danva bruger undersøgelser fra GEUS. Hvordan er undersøgelserne af grundvandet lavet og hvor?

Hvorfor er reglerne på pesticid-området forskellige ift. Tyskland, når vi er med i EU?

– Pesticider bliver smuglet ind i Danmark fra Tyskland.

Hvorfor arbejder de danske myndigheder ikke bedre sammen i forsøget på at afsløre svindel?
– Bedre samarbejde mellem Skat, Miljøstyrelsen og NaturErhvervsstyrelsen.